






Møllehusvej 110, 1. th, 4000 Roskilde
Lækker lejlighed i flot stand nær Roskilde centrum
Det er en pæn, lys og velindrettet lejlighed, der venter dig her i Roskilde. Lejligheden ligger på første sal i en mindre etageejendom og fremstår nymalet og med afslebne gulve. Køkkenet er nyt og moderne, og derudover kan du se frem til to stuer en suite, et soveværelse og et badeværelse. Der er fine parkeringsforhold bag ejendommen.
Her bor du i et fredeligt område nær både byliv og natur. Få skridt fra hoveddøren ligger nærmeste dagligvarebutik, og du når også hurtigt butikslivet i Algade til fods. Kort afstand til Roskilde Havn, og herfra er det oplagt at følge Fjordstien til den hyggelige Sankt Hans Have. Du kan fortsætte turen mod Boserup Skov, som også er en del af nærområdet.
På adressen møder du ejendommen, med 4 ejerlejligheder. I lejligheden træder du ind i entréen, hvorfra der er adgang til alle rum i boligen. To stuer er forenet af en bred døråbning og udgør et lyst og åbent opholdsmiljø med plads til at indrette særskilte zoner. Soveværelset er rummeligt og regulært, og det er også muligt at inddrage den ene stue og lave et ekstra værelse ved behov.
Køkkenet er stilrent og funktionelt, udført med grebsfrie fronter. På badeværelset er der terrazzogulv, og vinduet tilfører frisk luft og naturligt lys til rummet.
Kort fortalt får du et indflytningsklart hjem med en god planløsning og en attraktiv beliggenhed, hvor alle byens bekvemmeligheder såvel som smuk natur langs fjorden er inden for kort rækkevidde.
