I fredelige og børnevenlige omgivelser i Svogerslev finder I denne nydelige og velholdte etplansvilla, der ikke alene præsenterer sig med en god planløsning i form af gode opholdsrum og fine værelser, men som også byder på en dejlig have. Velkommen til.
Fra jeres kommende adresse er det en smal sag at få hverdagens logistik til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I også er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om offentlig transport til Roskilde centrum og Lynghøjsøerne med badestrand.
Udefra fremstår villaen med en nydelig facade i gule sten, og som I træder inden døre, fortsætter det pæne udtryk. Rumfordelingen er centreret omkring den store stue, hvor et rigt og behageligt lysindfald strømmer ind gennem det brede glasparti mod vest. Indretningsmulighederne er i kraft af rummets størrelse mange, og tilstødende råder I over et godt køkken-alrum, hvor det funktionelle køkken står.
Det samlede beboelsesareal er på 104 veludnyttede kvadratmeter, og foruden de to opholdsrum får I glæde af to gode, regulære værelser. Værelserne ligger placeret i hver sin ende af huset, og derudover råder I over et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers.
Ude og inde er fornemt bundet sammen af den fortrinlige havestue. Den forlænger sommersæsonen i begge ender af kalenderen, og i haven er der desuden anlagt fine terrasser, så I altid kan finde en plads i solen eller i skyggen alt efter temperatur og temperament.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.