Her udbydes et af de meget attraktive rækkehuse i Eppedalen, få minutters kørsel fra Roskilde centrum. Boligen er på 110 kvm. og du får gå-afstand til indkøb, offentlig transport, Lynghøjsøerne mv. Boligen indeholder: Entre, stort soveværelse, to værelser, bad/toilet, stort køkken/alrum med plads til spisebord, skøn lys stue med adgang til sydvendt terrasse. Stuen er i øvrigt med gulvvarme og samtlige vinduer i ejendommen er skiftet i 2021. Til ejendommen hører opbevaringsrum i gårdhaven samt egen carport. Kontakt Wennemoes Bolig hvis denne ejendom er noget for dig.